onsdag den 29. februar 2012

Skift af Brugermålgruppe og intentionserklæring

Skift af brugermålgruppe

Efter vores sidste fremlæggelse valgte vi at fjerne fokus fra hundeejere, da dette kursus fokuserer på social interaktion mennesker imellem, og ikke hund og hund imellem, eller hund og ejer imellem, hvilket var de sociale aspekter vi fandt mest interessant ved denne brugermålgruppe. Vi vil i den efterfølgende intentionserklæring beskrive vores nye valg af brugermålgruppe, som vi fandt frem til efter vores anden tur i Risskov.

Intentionserklæring

Vi laver deling af oplevelser muligt igennem interaktive træer. Ved hjælp af en mobil applikation kan man overføre billeder, video, tekst og lyde til udvalgte træer rundt omkring i Riis Skov. Vi er af den overbevisning, at folk i dag er motiveret til at dele – hvad end dette er på facebook, twitter, reddit eller lignende og hvad enten det er til vennerne eller folk man ikke kender. Designet er henvendt til dem, der kommer ud i skoven for at få en oplevelse og dem, der gerne vil give skoven et personligt præg, eller kommunikere med andre skovgængere. Vores intention med designet er at skabe nysgerrighed for, hvad andre har lavet i de forskellige områder i skoven og skabe lyst til at folk deler deres egne oplevelser med hinanden. For eksempel kunne man dele sit bryllupsbillede, hvis man lige er blevet gift i skoven, man kan dele en sød video af et egern man fandt, eller noget poesi som man finder inspirerende i området. Det skal være muligt at kommentere på det folk deler, så der skabes incitament for at komme tilbage til træerne, så man kan holde sig opdateret.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar